Chiang Mai i det nordlige Thailand

Chiang Mai er Thailands næststørste by med omkring 1. mio. mennesker, og den er væsentligt mindre end hovedstaden Bangkok. Chiang Mai har sin egen internationale lufthavn, idet den ligger helt oppe i det nordlige Thailand tæt på både Laos og Myanmar. Området kaldes også for den gyldne trekant. Det tager kun en god times tid at flyve mellem Bangkok og Chiang Mai, men det tager måske 6-10 timer, hvis man rejser med bus eller jernbane, da vejene i Thailand ikke alle steder er passende vedligeholdt. Men utroligt mange turister rejser alligevel op til Chiang Mai og oplever stedets templer og natur. Byen Chiang Mai har da også meget at tilbyde turisterne, idet man dels har en lidt køligere og mere behagelige temperatur, idet byen ligger så nordligt blandt en masse høje og smukke bjerge. Floden Ping River går gennem byen, og den munder ud i den store Chao Phraya River.

Væsentligste seværdigheder i Chiang Mai

 Et besøg i Chiang Mai bør begynde i det tempel, hvor byens historie udspringer fra. Wat Chiang Man betyder Byens Magt, og dette tempel fra 1296 var det første tempel, som Mengrai byggede.

Her opbevarer man to meget gamle og meget tilbedte Buddha-figurer, som begge har en fascinerende historie bag sig. På en af byens hovedgader troner templet Wat Phra Singh fra 1345. Dette er byens største tempel, og det er især berømt for en port, der bevogtes af to burmesiske løver. Her kan man komme ind og se biblioteket, chedien og Viharn Laikam. Biblioteket er en træbygning i Lanna-stil, der ligger ovenpå et ældre fundament, som er udsmykket med nogle charmerende gipsengle. Desuden kan man se en smuk chedi (udsmykning) samt en masse kunstfærdigheder i disse templer blandt andet nicher med mange små elefanter og buddha-figurer. Fra gaden kan man se indgangsdøren, der er udsmykket med en smuk påfugl i lanna-stil omgivet af gyldne nagaer dvs. slanger. Et af de mest imponerende tempelområder er Wat Suan Dok, der ligger i retning mod lufthavnen ca. 1 km vest for bymuren og til venstre for Suthep Road. I dette nordvestlige hjørne af området ligger der hvidkalkede chedier. Den vældige chedi i midten siges at rumme et Buddha-relikvie. Indenfor findes der en 6 m høj bronzebuddha fra omkring 1550. Men udover de mange templer i Chiang Mai kan det også anbefales at besøge:

Det smukke Huay Kaew Vandfald

Ved foden af Doi Suthep findes det smukke vandfald Huay Kaew, hvor man kan nyde en lækker frokost i Rachamankhas smukke restaurant, som er dekoreret med Lanna lanterne og antikt kinesisk porcelæn. Besøg eventuelt Studio Naenna, som er en butik med masse af tekstiler fra Nord-Thailand.

Tigre i Chiang Mai

Man kan også besøge Tiger Kingdom, som er stedet, hvor man kan opleve thailandske tigre på nærmeste hold. Ønsker man at komme lidt uden for Chiang Mai kan et besøg ved bjergbyen Mae Kampong også anbefales. Man kan gå en tur i skoven og se, hvordan indbyggerne dyrker te og kaffe. Der findes et vidunderligt vandfald Mae Gompong, som også er et besøg værdigt. Hvis man elsker at besøge museer, så bør besøge bymuseet samt Chiang Mai Tribal Museum. Desuden har Chiang Mai som andre større byer i Thailand et blomstrende Nightmarket, som er en oplevelse i sig selv.

Skriv en kommentar