Den gyldne trekant og Laos

For mange er en af højdepunkterne ved en rejse til Thailand den smukke og eksotiske natur i landet. Mange forbinder naturligvis Thailand med palmestrande og varmt badevand, men landet har faktisk meget mere at byde på. Det nordlige Thailand har ingen badestrande men til gengæld rig mulighed for at trekke i storslåede bjergegne. En trekkingorienteret rejse til Nordthailand kan også let kombineres med et par dage eller mere i det langt fattigere naboland Laos, der ligger på den anden side af Mekong floden.

Templer, elefanter og munke

Noget af det mest typiske for Nordthailand og især for hovedbyen Chiang Mai er områdets mange store, gyldne templer. Står man tidligt op kan man opleve hvordan hundredevis af munke går i procession gennem gaderne med deres indsamlings kar til ris. En anden oplevelse, der er rig mulighed for at prøve af er elefant trekking. Nordthailand har stadig massevis af elefanter omend, der hele tiden bliver færre og færre af dem.

Trekking blandt stammefolk i Laos

Har man god tid kan det bestemt anbefales at tage et par dage til Laos. Turisthovedstaden i Laos, Luang Prabang er let at komme til fra Chiang Mai og byen er en sand perle af arkitektur og stemning. Laos er et langt mere tilbagestående land end Thailand. Hvis man er vild med munke, vil man få en overordentlig god oplevelse ud af turen. Stort set alle unge mænd er nemlig munke i Laos, ihvertfald i et års tid i løbet af livet og det gør at der er tusinder af munke i Luang Prabang. Området omkring Luang Prabang byder på utrolig mange spændende trekkingture hvor man møder de lokale stammer på nært hold. I modsætning til Thailand lever de fleste stammefolk i Laos stadig meget traditionelt. Har man flere dage, er det både billigt og interessant at overnatte hos stammefolkene. På grund af en længerevarende borgerkrig og ueksploderede bomber fra Vietnamkrigen kan det kun anbefales at rejse via et anerkendt trekkingbureau. Du kan læse mere om trekking i Laos her.

Skriv en kommentar