Lad din vinterferie 2016 gå til Thailand

December er snart ved at være overstået, og det betyder at vinterferien så småt begynder at nærme sig. Er du en af dem, som ikke orker sne og kulde, men hellere vil kunne ligge på stranden og sluge D-vitaminer til sig? Så skal du lade din vinterferie 2016 gå til Thailand.

Et venligt folkefærd

Selvom Thailand byder på mange kvaliteter, er et af de helt bedre befolkningen. De er altid smilende og hjælpsomme, hvis du står og ligner et spørgsmål på et gadehjørne. Alt går i et stille og roligt tempo, hvilket også vil smitte 100 procent af på dig. Du skal ikke være bange for at stille en tilfældig thai et spørgsmål, da de viser dig hen til en anden, hvis ikke han eller hun selv forstår og snakker engelsk. Det kunne vi godt lære noget af herhjemme!

Lækker mad til billige priser

En rigtig god grund til at smutte til Thailand i vinterferien er den gode mad og de billige priser. Danmark er et dyrt sted at leve, så derfor vil du blive meget overrasket over, at kunne spise dig mæt på en restaurant for under 100 kroner. Noget der er værd at anbefale, er de mange gadekøkkener. Du skal ikke være bakterieforskrækket – gå efter de steder, hvor mange andre også køber deres mad fra. Så er du sikret, at du ikke får tynd mave. MEN, det jeg vil sige er, at maden smager fantastisk på et gadekøkken! Du kan spise dig mæt for en 10’er – og det er også her, du vil kunne kaste dig ud i nogle af de bedste smagsoplevelser, du har prøvet. Men husk, maden kan være stærk!

Den dejlige varme

Grunden til at din vinterferie 2016 skal gå til Thailand er naturligvis fordi, der er dejlig varmt. Uanset om du vælger syd eller nord, vil du få muligheden for at svede, som du aldrig har gjort det før. Der er derfor perfekt, hvis du hader alt ,der har med vinter at gøre. For i Thailand vil du være sikker på at kunne opnå en flot solbrun farve samt blive varmet godt igennem, så du er klar til at komme igennem en kold vinter derhjemme. Køb en masse vand, for det får du brug for!

Skriv et svar