Backpacking i Thailand

 

Det er efterhånden blevet meget populært at backpacke i Thailand, og så længe man har mod og elsker nye eventyr er backpackerlivet et must.

Man oplever Thailands kultur på tæt hånd, og det er utrolig nemt at rejse rundt i Thailand, da befolkningen er meget imødekommende, og priserne er noget billigere end de danske priser.Man kan finde rejser til Phuket, Koh Tai, Koh Samui, Bangkok – listen er er lang, da det afhænger af, hvilken del af Thailand, som man ønsker at udforske. Få tips til backpackerlivet her!

Før man rejser

Før man sætter kursen mod Thailand, skal man have lavet en liste eller et program hjemmefra for, hvad man ønsker at se, alt afhængig, hvilken del af Thailand, som man rejser til.

Man vil med sikkerhed ærgre sig, hvis ens program bliver for sammenpresset eller, at man ikke når at se det, som man har sat sig for. Programmet skal selvfølgelig ikke være fastlagt, så der er altid er mulighed for at lave det om, hvis der noget, man må se, når man er på rejsen.

Udover det anbefales det, at man booker de første par nætter hjemmefra, så man lige finder sig lidt til rette, og ellers kan man resten af rejsen finde hoteller, som det passer én undervejs. De lidt kedelig ting før rejsen er at tage kopier af rejsedokumenterne, pas, rejseforsikring, billet mm., som man efterlader hos familien.

Vaccination er et must, og eventuelt malariabyggende medicin, men dette kan man aftale med sin egen private læge. Visum er ikke et krav, hvis opholdet i Thailand er under 30 dage. En god idé, når man besøger en ny kultur er at sætte sig ind i landets historie og samfundsforhold ved hjælp af en guidebog.

Ekstra praktiske ting at pakke i rygsækken

  • Lås til rygsæk
  • Papir/kuglepen
  • Saks
  • Lommekniv
  • Lun trøje/hættetrøje (kølig aircondition i natbusserne)
  • Silkedyne (Super smart, da den rulles sammen til en lille bold, og kan bruges til de lange transportturer/bådture, og en god dyne til de forskellige hostels)
  • Pengekat
  • Lommelygte
  • Smertestillende piller, mavepiller mm.
  • Plaster
  • Vådservietter
  • Håndsprit
  • Myggebalsam og myggestifter (man kan ikke gå ud om aftenen uden at blive spist af de mange myg og insekter)

Økonomien på rejsen

Det er meget individuelt fra person til person, hvordan økonomien slår til under opholdet i Thailand. Sæt et råderum af til, hvis der opstår ekstra oplevelser, som man bare ikke må gå glip af!

Mad er ikke noget der tærer på budgettet, da man kan få et fest måltid til ca. 100 danske kroner pr. person. Mange backpackere konkurrerer om, hvem der kan leve billigst – lad være med dette, da man også skal have lov til at nyde rejsen i fulde drag uden at det bliver for billigt!

Skriv en kommentar