Unikke oplevelser i Bangkok i Thailand

Hvis man gerne vil opleve Østens mystik og charme, og man gerne vil holde ferie i en storby med masser af moderne faciliteter og komfort, så bør man rejse til Thailand, da landets hovedstad Bangkok byder på alt det, som hjertet begærer.

Byen er faktisk den tredje mest besøgte storby i verden, og her kan man både rejse til på et sparsomt budget som rygsæk rejsende, men man kan også bo på 6 stjernet luksushotel i denne sydende metropol med aktiviteter døgnet rundt. Byen har 2 lufthavne, og her bor langt over 10 millioner mennesker på et område på størrelse med Fyn, så trafikken her er tæt og langsom i bil, så de fleste kører med Skytrain eller tager med de hurtige motorcykeltaxier eller de normale taxier.

Thailand er meget mere end Bangkok, idet man kan besøge den næststørste by Chiang Mai i det nordligere Thailand, mens mange også rejser sydpå til Phuket, Pattaya eller Hua Hin, som har masser af tilbud og attraktioner til turisterne især vandsportsaktiviteter med:

  • Dykning
  • Snorkling
  • Leje af vandski
  • Leje af vandscooter
  • Leje af jetski
  • Leje af speedbåd
  • Sejlture
  • Windfurfing
  • Kitesurfing
  • Paragliding
  • Bananbåd

Danskerne elsker Thailand

Thailand er blandt de mest populære feriedestinationer blandt danskerne, og det skyldes muligvis det varme og indbydende klima, de herlige strand og det lave prisniveau. Der findes så mange rejseselskaber, der tilbyder billige rejser til Thailand, og man kan eventuelt tjekke Spies Rejser, der har mange rejser til Thailand. Man kan enten rejse rundt på opdagelse for sig selv, men man kan også blive på samme hotel under hele ferien, og så bør man overveje konceptet All Inclusiv, hvor man jo får mad og hotelophold med i flybilletprisen.

Man kan også købe en flybillet og rejse rundt i landet, da både transport, mad og ophold overhovedet ikke har afskrækkende priser. For 20 kr. kan man eksempelvis køre omkring 20 km i taxi i Bangkok, og for samme beløb kan man køre omkring 200 km i bus. Lokalbefolkningen I Thailand er yderst gæstfrie, og de er vilde med turister, og man kan overalt købe billige souvenirs med hjem, men ofte er der tale om kopivarer. Man kan besøge de smukke buddisttempler, de spændende museer samt nyde et sprudlende og dynamisk gadeliv og et underholdende natteliv. Thailand byder på alt lige fra storby til jungle samt enestående smukke øer med bounty strande og skøn natur i form af regnskov og vandfald. Maden i Thailand er et kapitel for sig selv, idet maden er smagfuld og krydret, da den er baseret på friske råvarer med aromatiske krydderurter og ris.

Metropolen Bangkok

Byen Bangkok er tætpakket med attraktioner, fordi gadeplanet er så fuldt af aktivitet med madgryder og mennesker, men man kan få unikke oplevelser ved at få en sejltur på floden og ved at besøge disse fem steder:

 

  1. Grand Palace, der huser Bangkoks royale gemakker. Her møder man smukke vægmalerier på indersiderne af tempelmurene, og her findes de mest skinnende spir og den mindste maskot i jaspis eller jade sammen med gravmonumenter og overdådige tronsale for Thailands konger. Overalt er tempeludsmykningen total, og man ser indbegrebet af thailandsk arkitektur.

 

  1. Jim Thompsons Hus er også et besøg værd, da man her finder silkekongens hjem. Jim Thompsons hjem er nu efterladt til eftertiden, da han på mystisk vis forsvandt i Malaysias skove i 1967. Huset vedligeholdes jævnligt, så det er i god stand, og her finder man et overflødighedshorn af regionale antikviteter i hans smukke træhus af teaktræ.

 

  1. Chinatown er Bangkoks kinesiske by, som har et mylder af liv og handel. Her er der fugleredesuppe og hajfinner på menukortet, og de kinesiske templer er dekoreret med drager og røde fabeldyr.

 

  1. Lumphini Park er Bangkoks grønne åndehul, idet den er byens største og mest velbesøgte park med egen sø.

 

  1. Wat Pho er et andægtigt tempel med masser af buddhistiske helligdomme, og mange får også massage ved samme lejlighed, da her findes en massageskole med landets bedste massører.

Skriv et svar